Willes vilde univers:

 

Gør op med lortet

 

Gunnar Wille optræder selv i udstillingen, hvor han flere steder spiller rollen som manden i historien. Han plejer ofte at medvirke i sine egne værker, som fortæller eller skuespiller, og det betyder da heller ikke, at udstillingen handler om Gunnar Willes egen person.

 

"Det er ikke mig, den mand. Det er ikke mit liv, men det er holdninger i mit liv. Det er et opgør med den tilstand at lyve. Man skal ikke lyve om sit liv. Man må erkende det, se det i øjnene. Også lortet," forklarer han.

 

Manden i udstillingen finder først ro, da han i overgangen til døden møder konen og får tilgivelse.

 

"Man må forlige sig med det, og man må måske søge tilgivelse. Det er måske en enkel og meget banal livsfilosofi, men den synes jeg er vigtig. Vi ved jo alle sammen, der er en slutdato derude - den kommer man ikke uden om. Så kan man ligeså godt begynde med det samme og arbejde med det," fortæller Gunnar Wille.

 

Han har selv oplevet et menneske, som fik at vide, hun skulle dø, og som gik i gang med at bearbejde sit liv. I de otte måneder, der gik, før hun døde, nåede hun at blive fuldstændig afklaret.

 

"Det var meget smukt og helt uventet, fordi jeg tænkte, at det var et menneske, som var så bittert og ulykkeligt og har syntes, at hendes liv har været bare lort. Pludselig nåede hun frem til, at det havde det måske alligevel ikke."

 

"Jeg tænker tit tilbage på 70'erne. Der opstod simpelthen så meget lort, som ikke er blevet løst."

- hør lydklippet

"Jeg var jo også revolutionær og syntes, at kapitalisme var noget lort. Meget naivt."

- hør lydklippet