Fra undergrund til anerkendt:

 

Multimedier og børn

 

Omkring 1970 eksperimenterede Gunnar Wille for første gang med deciderede multimedieforestillinger. Han havde placeret sig selv mellem nogle store lærreder med filmprojektioner af kogende boblebilleder, og til baggrundslyden fra fem båndoptagere fortalte han en historie om et videnskabeligt eksperiment.

 

"Det, at man i 1970 ønsker at fortælle historier ved hjælp af lyd, billeder, teater, fem båndoptagere, og fire projektioner, var så kompliceret og næsten umuligt at realisere. Så jeg stod med et udtryk og et ønske om at udtrykke mig - og jeg var nødt til at eksperimentere med det, fordi der var ikke nogen steder, hvor det fandtes."

 

Næsten samtidig kom der pludselig hul igennem på et andet område. Gunnar Wille blev spurgt, om han ville illustrere nogle børnebøger.

 

"I et overmodigt øjeblik sagde jeg til forlaget, at de dér tekster - det kunne jeg sgu gøre meget bedre selv. Det er sådan noget, man gør, når man er ung og ude af kontrol. Så sagde de: "Jamen så gør det"," fortæller Gunnar Wille.

 

Bogen, han gik hjem og skrev, hed "En historie om at købe ind," og den blev oversat til otte sprog. Det var en lille bog om en far, der tager sin søn med på indkøb. På det tidspunkt var Gunnar Willes ældste søn et år gammel, og bogen var skrevet til ham.

 

"Og så fik jeg nogle penge. Pludselig var der nogen, der gav mig nogle penge. Og jeg tænkte okay, og jeg havde fået børn, og jeg kunne ikke blive ved med at køre taxa og sådan, og lave alle de her vanvittige eksperimenter."

"Pludselig var der nogen, der kunne lide, hvad jeg lavede. Og så tænkte jeg: Okay, børnene har valgt mig - så må jeg hellere lave noget til dem."

- hør lydklippet (0:35)

"Jeg lavede også et forsøg på at lave en socialrealistisk bog, som hed Hugo og Liselotte på Byggepladsen. Det var en hæslig bog."

- hør lydklippet (0:55)