Fra undergrund til anerkendt:

 

Historierne slap op

 

I begyndelsen af 90'erne slap historierne op. Pludselig var der ikke flere børnefortællinger at lave.

 

"Dengang vidste jeg ikke, at det var fordi, jeg rent faktisk lavede historierne til mine børn. Der var bare ikke flere historier. Og det var jo også godt nok - det var jo en herlig gang historier, som jeg har fået lavet. Et værk som står for de dér 10 år, "siger Gunnar Wille.

 

Han oplevede også, at tingene næsten kørte for automatisk. Han havde svært ved at mærke, hvad han lavede.

 

"Til sidst kunne jeg ikke selv vurdere, om det, jeg lavede, var i orden, fordi alle syntes bare, det var enormt godt. Og når jeg nu sidder og kigger på noget af det, så er det ikke godt nok. Det er ikke sådan, jeg vil sige, at jeg ikke skulle have lavet det, men det kunne godt have været bedre. Men verden åd det."

 

Han besluttede sig for at lave noget nyt. Det resulterede blandt andet i et voksenteater, som langt fra blev nogen succes.

 

"Det var helt katastrofalt - noget rigtigt lort. Jyllands-Posten skældte mig ud og sagde, at jeg havde pisset på dem. Det var der sgu aldrig nogen, der havde skrevet før. Man kan sige, at jeg i hvert fald ramte et eller andet. Nu begyndte der at komme nogle andre reaktioner tilbage. Det var noget, jeg kunne mærke, det gjorde rigtigt, rigtigt ondt. Så måtte jeg sætte mig ned og sige: Nu skal der edderdulme arbejdes."