Magiske Mads kapitel 1
Dyt, båt, kinesersnot!
Mads er en ganske almindelig dreng med lyst hår og blå øjne. Han bor sammen med sin far og mor i et lille rækkehus, på en ganske almindelig rækkehusvej.
I den ene ende af vejen ligger en lille skov, som kaldes ”Hundelorteskoven”. I den anden ende går vejen ud i en større vej med stærk trafik.
Mads’ hus ligger i midten. Der er en lille have foran og en lille have bagved.
Det ligner fuldstændig alle de andre huse på vejen.
Selv om Mads er en ganske almindelig dreng, er der alligevel én ting, der gør ham anderledes. En gang imellem finder han på at trylle. Men hver gang han gør det, bliver hans far eddergal, så Mads prøver på at lade være. Men det er nu svært.
En dag, da Mads havde været ude og spille fodbold, kom han hoppende gennem haven og slog hoveddøren op med et
mens han sang:
– Dyt, båt, kinesersnot. Det er noget, der smager godt!
– Naboerne! råbte hans far inde fra stuen. – Tænk på naboerne! Det er et rækkehus, vi bor i. Ikke et slot på toppen af et bjerg!
– Ja, ja, sukkede Mads irriteret og hoppede videre ind i stuen på ét ben. Hans far sad i den store, bløde lænestol og gloede tomt i sin avis. På fjernsynet var der et billede af et ur.
– Dyt, båt, kinesersnot. Det er noget, der smager godt!!! sang Mads igen.
Faren skulede ondt op over avisen.
Det var helt tydeligt, at han ikke brød sig om al den larm.
Så spurgte han på en meget snedig måde om, hvad kinesersnot var for noget.
– Øh … Mads stoppede op og tænkte sig om, og mens han stod der og grublede, sagde fjernsynet:
og en pæn mand med firkantede briller dukkede op. Han gik straks i gang med at fortælle om alt det, man om lidt kunne se i TV Avisen.
Faren så næsten oplivet ud og glemte alt om ki-nesersnot.
– Jo! råbte Mads pludselig. – Altså kinesersnot, det er, når kineserne …
– Hold kæft!!! råbte faren irriteret. – Ka’ du ikke se, jeg ser TV Avisen!
Mads holdt op med at snakke og kløede sig forvirret i håret.
Nå, tænkte han. Hva’ gør jeg nu? Og så så han fast på manden i fjernsynet …
sagde speakeren og holdt op med at tale. Han så meget forvirret ud.
Så sagde han langsomt:
– Jeg har en meget vigtig meddelelse … øh … jo, hm, øh jo, kinesersnot er et meget interessant fænomen, der er meget oppe i tiden. Det vil sige, at alle børn er helt vilde med kinesersnot.
Faren så først helt paf ud. Så sprang han op med et råb:
– Det er noget, du har fået ham til at sige!
– Ja, ja, svarede Mads, – men hør nu efter.
Faren satte sig skumlende ned, og mens speakeren talte videre, blev han mer’ og mer’ rød i hovedet.
– Kinesersnot kommer fra den kinesiske by Shen-zhen, forklarede TV-speakeren, – og det fremstilles af meget dårligt lønnede kinesere, som sidder i store fabriksrum ved lange borde. Der sidder de og … øh, hm … piller næse … og det, de … øh … finder oppe i næsen … det bli’r anbragt i nogle æggebakker, og så bli’r der hældt chokolade over. Og det er så kinesersnot …
– De må altså meget undskylde, sagde speakeren
– Jeg aner ikke, hvorfor jeg sidder og siger alt det her sludder. Og jeg bliver også nødt til at fortælle, at de der kinesere er meget forkølede. På den måde kan de hele tiden lave meget af det der kinesersnot. Manden, der ejer fabrikkerne, sørger for, at det hele tiden trækker nede omkring deres fødder. På den måde er de altid forkølede!
– Endnu engang undskyld, sagde speakeren. – Men jeg måtte sige det. Og egentlig er det da også synd for de stakkels kinesere.
TV-speakeren så ud, som om han var lige ved at græde.
– Se nu hvad du har gjort ved ham! råbte faren rasende, mens han hoppede op og ned midt på gulve og så råbte han noget, der var helt uforståeligt …
Da han var færdig med det, slingrede han udmattet hen og drattede om i sin lænestol.
– Du må ringe og sige undskyld, sagde han så, da han havde fået vejret.
– Det skal jeg nok, svarede Mads. – Men du spurgte jo, hvad kinesersnot var for noget. Og så gad du ikke høre efter, da jeg skulle til at forklare det.
– Nej, det er da også rigtig, sukkede faren, og nu var det ham der så ud, som om han var lige ved at græde. – Hvorfor gør du ikke bare som andre børn? Smider dig ned på gulvet og skriger for eksempel.
– Det er vel nok, at du gør det, mumlede Mads.
– Hva’? sagde faren.
– Ikke noget, svarede Mads og gik hen for at ringe.
Faren sagde ingenting, han så bare meget træt ud.
Da Mads var næsten henne ved telefonen, klappede han i hænderne og råbte:
– Ring til fjernsynet!
sagde telefonen, og med et sæt sprang røret op i hånden på Mads. Drejeskiven drejede hurtigt frem og tilbage helt af sig selv.
– NEJ!!! skreg faren. – Så ring dog på en ordentlig og normal måde!
– Jeg kender jo ikke nummeret, sagde Mads. – Jeg er kun syv år.
råbte faren og rev sig i håret. I det samme kom moren ind i stuen.
– Men Arno dog! udbrød hun forbavset, da hun så faren ligge og rode rundt nede på gulvet. – Hvad er det, du laver?
Faren så ulykkeligt på hende og forklarede, at nu var Mads igen begyndt på de der narrestreger med at trylle.
…Og resten må du læse i bogen…
